Ideal og strategi

Skoleideal og strategi på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier

Den viden og de kompetencer, som vores elever får, skal være aktive og skabende kræfter, som giver dem mulighed for at tage ansvar for eget liv og det samfund som de lever i ved at bidrage med mestring af faglighed, nye ideer og produkter samt bæredygtige perspektiver på fremtiden.

Det er det overordnede mål for SESG at være alment anerkendt og værdsat for:

  • At udfordre vores elever optimalt og give dem inspirerende rammer for deres læring og dannelse. Og at vores elever tager udfordringen og inspirationen op som et stærkt afsæt for videre studier, arbejdsliv og dannelsen af egne, bæredygtige idealer.
  • At have stærke faglige, pædagogiske og sociale kulturer, som er attraktive for elever og virksomheder, fordi man oplever engagement og vilje til at gøre en forskel.
  • At vores uddannelser er synlige, på forkant og relevante for elever og aftagere i det lokale erhvervsliv og på videregående uddannelser.
  • At være en åben og opsøgende skole, som dels samarbejder med UU og kommunerne om overgang fra folkeskolen og kvalificering af arbejdsstyrken, dels tager ansvar for erhvervslivets behov og udvikling sammen med relevante partnere, herunder for skabelsen af lærepladser.
  • At have en professionel, opsøgende og støttende varetagelse af skoles TAP-opgaver.
  • At have en tryg, inspirerende og positivt udfordrende kollegial kultur med høj arbejdsglæde og professional kapital for alle ansatte.

Skolens strategi, som operationaliserer det overordnede mål, har 5 hovedområder:

  • Undervisning og øvrigt skoleliv for eleverne
  • Kollegial kultur, professionel kapital samt ledelse
  • Værdiskabende samarbejde med eksterne partnere og interessenter
  • Teknisk-administrativt arbejde internt og eksternt
  • Skolens markedsføring og PR

Skoleledelsen og lederne udarbejder strategi med mål og indsatser for de relevante hovedområder på deres afdelinger. Disse strategier kan være årlige og flerårige. De evalueres og revideres årligt i forbindelse med selvevalueringen og udarbejdelsen af det kommende års opfølgningsplan.

Vores arbejde med strategi er baseret på følgende principper:

  • Vi følger skoleåret, da elevernes læring og dannelse er vores kerneopgave.
  • Vi bruger nærhedsprincippet, da vi tror på, at dem, der skal udvikle og forbedre deres arbejde for at vi kan nå vores mål, skal bidrage til formuleringen af mål og indsatser.
  • Vi bruger både kvantitative og kvalitative data samt evidens som grundlag for vores arbejde. Vi har særlig opmærksomhed på vores fortolkning af data og forståelse af kompleksiteten i problemstillingerne.
  • Vi lærer løbende af hinanden og deler viden – også på tværs af afdelinger når det er muligt.

Dannelse og uddannelse på SESG

I SESG’s ideal har vi skrevet:

På SESG har vi et skoleideal: Den viden og de kompetencer, som vores elever får, skal være aktive og skabende kræfter, som giver dem mulighed for at tage ansvar for eget liv og det samfund, som de lever i ved at bidrage med mestring af faglighed, nye ideer og produkter samt bæredygtige perspektiver på fremtiden.

Allan Kruse
Direktør