Er det noget for mig ?

Hovedområdet fødevarer gør dig klar til en fremtid med ferske råvarer og veltilberedte delikatesser.
Du kan tage din faglige uddannelse enten som traditionel erhvervsuddannelse (EUD), EUX-uddannelse, hvor du får en række fag på gymnasialt niveau,
eller som EUV (erhvervsuddannelse for voksne), hvis du er fyldt 25 år.

Optagelse og adgangskrav

Skal du på Grundforløb 1 eller Grundforløb 2?

Direkte fra folkeskolen

Kommer du direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasse, skal du starte på Grundforløb 1 (GF1) og vælge en af vores fagretninger.
GF1 starter altid i august. Tilmeld dig på optagelse.dk op til et halvt år før studiestart.

Ikke direkte fra folkeskolen

Hvis du ikke kommer lige fra 9. eller 10. klasse, starter du med Grundforløb 2 (GF2). Du skal også starte på GF2 hvis du har en praktikplads (en uddannelsesaftale) i en virksomhed inden du starter.

GF2 starter typisk op i august og januar, men det kan variere fra uddannelse til uddannelse. En klar undtagelse er EUX-uddannelserne, hvor GF2 kun starter i januar. En del af vores uddannelser starter også op i oktober og april. Nogle af vores uddannelser har adgangsbegrænsning, hvor du skal opfylde særlige kriterier for at komme ind eller søge om en kvoteplads.

Adgangskrav

Der er adgangskrav til erhvervsuddannelser i Danmark. Der er tre måder, du kan opfylde adgangskravene:

1) Hvis du har en praktikplads/en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du automatisk adgangskravene.

2) Hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse med mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik og har bestået folkeskolens afgangseksamen. Hvis det er mindre end et år siden du tog afgangsprøven i folkeskolen, skal din folkeskole eller UU-vejledningen vurdere dig uddannelsesparat og du skal medsende din studievalgsportfolio.

Husk at medsende dit eksamensbevis, så vi kan tilmelde dig uddannelsen. Hvis du ikke længere har dine eksamenspapirer kan du få dem fra den skole, du har gået på. SESG TECH skal have en kopi af dit eksamensbevis fra skolen for at kunne optage dig.
Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte på pr. mail eller telefon.

3) Du er velkommen til en optagelsesprøve, hvis du ikke opfylder adgangskravene.

Har du søgt ind på Grundforløb 2 skal du til en samtale inden vi kan optage dig. Vi indkalder dig, når vi har modtaget din ansøgning.

Valg af uddannelse

EUD og EUX – et naturligt valg

Med en erhvervsuddannelse bliver du faglært. Du uddanner dig med andre ord til en bestemt profession. Kommer du direkte fra folkeskolen, starter du på grundforløb 1, også kaldet GF1.
På SESG kan du vælge mellem følgende retninger:

  • GF1 – Bygge/Anlæg
  • GF1 – Strøm/Styring og IT
  • GF1 – Metal, transport og maritimt

Der er flere fagretninger inden for de forskellige områder, klik her for at se de fagretninger vi tilbyder på SESG TECH
Ved slutningen af grundforløbet vælger du den erhvervsuddannelse, du vil tage.

Starter du direkte på grundforløb 2, går du direkte i gang med din EUD.

Videreuddannelse EUX

EUX-uddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor du får gymnasiefag. Du skal både lære de praktiske og teoretiske færdigheder samt have boglige fag. Det kræver øvelse, og at du tør tænke selv og tage ansvar. Allerede fra starten er der praktisk arbejde, og du lærer at koble håndværk med teori for at skabe de bedste resultater.

De boglige fag på EUX giver dig mulighed for at læse videre bagefter, men det gør dig faktisk også til en bedre uddannet elev. Og det er uanset om du vælger at blive murer, tømrer eller skibsmontør.
Du har lidt mindre praktik under din uddannelse, men til gengæld bliver du bedre til bl.a. dansk og matematik, og fagene er tilrettelagt, så det er relevant for dig og dit uddannelsesvalg.

Det er vigtigt, at du har hænderne skruet rigtigt på, hvis du vil tage en EUX. Du har kortere praktik end andre, men du skal nå at lære det samme. Det er også vigtigt at hovedet er skruet rigtigt på, for gymnasiefagene er på lige så højt niveau som på STX. Og du skal nå det hele, mens du er i gang med at lære det praktiske.

Når du er udlært, står du med nogle kompetencer, der er mangel på. Derfor har du særdeles gode muligheder for at få job og tjene penge.
Du kan gå direkte ud og få et job, eller du kan læse videre med det samme. Du kan også bare starte med det ene, og så skifte til det andet senere. Du har flere muligheder med en EUX.

Læs mere på Uddannelsesguiden: Videre som faglært

Læs mere om videregående uddannelse efter EUD

Svendborg TECH
EUD/EUX/EUV/EUS

Porthusvej 71
5700 Svendborg
Tlf.: 72 22 57 00
E-mail: mail@sesg.dk

Vejleder

Niels Mark Aagaard
Tlf.: 25 57 70 77
E-mail: naa@sesg.dk

Vejleder

Alma Qvistgaard
Tlf.: 72 22 60 18
E-mail: lq@sesg.dk

RINGETIDER SVENDBORG TECH

modul 08.10 – 09.50
modul 10.05 – 11.45
modul 12.15 – 13.55
modul 14.10 – 15.50