Skovsbovej 43
5700 Svendborg
Tlf: +45 7222 5700
mail@sesg.dk
Teknisk Gymnasium (HTX)
Handelsgymnasium (HHX)
BUSINESS (EUD/EUX)
Onsdag den 17. august havde Svendborg Handelsgymnasium besøg af en af landets absolut førende eksperter i økonomi, Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank. Las OIsen er nok mest kendt fra tv og dagspressen, hvor han ofte bruges som ekspert og ofte bliver citeret og kommer på tv-skærmen for at forklare den økonomiske udvikling.
Formålet med besøget var at give de unge HHX elever på 2. og 3. årgang et indblik i den aktuelle økonomiske situation i Danmark og resten af verden.
Las Olsen kom i løbet af de 90 minutter oplægget varede ind på den aktuelle økonomiske situation og gav samtidig et indblik i, hvad økonomer har af forventninger til økonomien i den kommende tid. Eleverne fik sat nogle flere ord på hvad inflationen betyder for et samfund, hvad der sker med renten og hvilken indvirkning det f.eks. har på boligmarkedet, på privatøkonomien samt på nationaløkonomien. Alt sammen noget som eleverne allerede havde læst lidt om i artikler i undervisningen i International økonomi, men når en kapacitet som Las Olsen forklarer og fortæller, så giver det et yderligere perspektiv på tingene. Mødet med den virkelige virkelighed er altid noget, der øger elevernes læringsudbytte, og det er også et yderst væsentligt fokuspunkt for al pædagogik på HHX.
Besøget var kommet i stand som en del af det rigtigt gode samarbejde, der er imellem HHX og Danske Bank i Svendborg.
Skovsbovej 43
5700 Svendborg
Tlf: +45 7222 5700
mail@sesg.dk
Teknisk Gymnasium (HTX)
Handelsgymnasium (HHX)
BUSINESS (EUD/EUX)